Den hurtige måde at oprette mange medlemmer på én gang — for eksempel ved opstart eller når foreningen flytter til goMember fra et andet system. Skal I kun oprette et enkelt medlem eller to, er det hurtigere at gøre det manuelt på medlemslisten.
- Gå til Indstillinger → Medlemmer → Importer medlemmer.
- Klik Download skabelon (under teksten "Hent en skabelon til import af nye medlemmer her"). Skabelonen har præcis de kolonner, goMember forventer, så dataene kan genkendes ved importen.
- Åbn skabelonen, og udfyld den med jeres medlemmer:
- Ét medlem per række.
- Behold skabelonens kolonneoverskrifter præcis, som de er — ellers kan importen ikke genkende dataene.
- Udfyld medlemsnummer for hvert medlem. goMember bruger medlemsnummeret til at afgøre, om et medlem er nyt eller findes i forvejen.
- Skriv datoer med bindestreg, fx 02-02-1967.
- Tilbage under Indstillinger → Medlemmer → Importer medlemmer klikker du Upload fil (eller trækker filen ind i feltet). Filen kan være csv, xls eller xlsx og må højst fylde 10 MB.
- Når filen er indlæst, vælger du hvilke kolonner fra filen der skal hentes ind hvor. Sørg for, at medlemsnummer er med, så systemet kan se forskel på nye og eksisterende medlemmer.
- Hvilke felter der er påkrævet, bestemmer I selv under Indstillinger → Medlemmer → Tilpas formularer → Ændre medlem.
- Gå til medlemslisten, og tjek, at medlemmerne er kommet ind med de rigtige oplysninger.
Hvis noget driller:
- Der vises ingen medlemmer, efter filen er valgt: kolonneoverskrifterne matcher ikke skabelonen, eller datoerne har forkert format — brug goMembers skabelon, og skriv datoer med bindestreg.
- Et medlem bliver oprettet to gange: medlemsnummer mangler eller er forkert — det er nøglen, systemet bruger til at genkende et eksisterende medlem.
- Filen kan ikke uploades: tjek, at den er csv, xls eller xlsx og højst 10 MB.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.