Sådan skriver du en nyhed, der vises på foreningens hjemmeside — og sender den ud som mail til medlemmerne i samme arbejdsgang. Vil du kun sende en kort besked uden at lægge noget på hjemmesiden, bruger du i stedet Send e-mail eller Send SMS.
- Gå til Kommunikation → Nyheder. Du ser siden Administration af nyheder med foreningens nyheder.
- Klik + Opret nyhed øverst til højre. Nyheds-editoren åbner.
- Udfyld felterne:
- Emne / Overskrift — overskriften, og samtidig emnet på nyhedsmailen. (Påkrævet.)
- Nyheden — selve teksten. Du kan formatere og indsætte billeder, links og tabeller. (Påkrævet.)
- Nyhedsbillede — vises over nyheden og som miniature i oversigten.
- Etiketter/Hold — vælg, hvem der må se nyheden. Ingen valgt = alle kan se den. Mailes den, sendes den kun til de valgte.
- Oprettet / Synlig fra — nyheden vises ikke før dette tidspunkt. (Påkrævet.)
- Valgfrit: Vedhæft filer (op til 100 MB), Skrevet af, Udløber / synlig indtil, Ikke synlig på hovedsiden, Deaktivér kommentarer.
- Vil du sende den ud, sæt flueben i Send mail.
- Klik Gem. Har du markeret Send mail, sendes nyheden, når du gemmer.
Hvis noget driller:
- Nyheden vises ikke på siden: Synlig fra ligger frem i tiden, eller Etiketter/Hold begrænser, hvem der ser den.
- Medlemmerne fik ikke nyhedsmailen: Send mail var ikke sat, da du gemte.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.