Det kan være lidt svært for ikke bogførings kyndige at forstå hvordan en fakturas bogførings cyklus er.
I nedenstående eksempel bruges følgende finanskonti. I har nok nogle lignende i jeres kontoplan.
1012 = Kontingentindtægter. Driftskonto / indtægter. Her registreres alle jeres kontingentindtægter.
2314 = Betalingsgebyrer. Driftskonto / udgifter. Holder styr på hvad i betaler i gebyrer.
5510 = Medlemstilgodehavende. Statuskonto i "Aktiver". Denne konto har altid en status på hvad i har til gode ved jeres medlemmer / debitorer.
5710 = Bankkontoen pengene fra Nets eller MobilePay udbetales til. Statuskonto i "Aktiver".
5720 = NetsEasy / MobilePay mellemkonto. Kontoen Statuskonto i "Aktiver". Kontoen som medlemmers betalinger går ind på og som bliver udlignet når Nets udbetaler.
Disse konti kan have andre numre og navne i jeres system, men det er vigtigt i har dem.
Her er hvad der sker for en faktura:
Ved fakturering:
Beløb | Konto | Note |
-100 | 1012(kontingenter) | I driften er indtægt negativ. |
100 | 5510 (Medlemstilgodehavende) | Nu skylder medlem 100,- |
Medlem betaler:
Beløb | Konto | Note |
100 | 5720(Nets Easy mellemkonto) | Betaling registreres mod mellemkonto. De går jo ikke direkte på banken. |
-100 | 5510 (Medlemstilgodehavende) | Medlem skylder nu ikke længere 100,- |
Foreningen får pengene fra Nets eller MobilePay:
Beløb | Konto | Note |
99 | 5710(Bankkonto) | Nu går pengene fra Nets ind på banken, minus gebyrer. |
-100 | 5720(Nets Easy mellemkonto) | Nets har nu betalt de 100,- vi skulle have. |
1 | 2314(Gebyrkonto) | Hvis der er gebyrer i udbetalingen. Konteres direkte på gebyrkontoen i driften. |
Smukt. Det går i 0, som det altid skal :-)
Det er derfor vigtigt at i sætter de rigtige konti op for jeres betalingsformer, så den konto 5720 kommer i spil som mellemkonto, da i ikke får pengene direkte ind på kontoen ved betaling mere, men i klumper.
Kommentarer
1 kommentar
Fin vejledning... Er opsætningen anderledes hvis man benytter Stripe?
Log ind for at kommentere.