Opret aktivitet med tilmelding
Aktiviteter med tilmelding
Skal du oprette en aktivitet eller begivenhed, hvor du gerne vil have, at dine medlemmer kan melde sig til, skal du når du opretter begivenheden klikke i den checkbox som hedder "Online tilmelding".
Læs mere om, hvordan du opretter begivenheder helt fra bunden her.
OBS! Husk og indsætte en kontaktperson eller ansvarlig for aktiviteten, så vedkommende får besked, når medlemmer melder sig til og så medlemmerne kan kontakte nogen i tilfælde af spørgsmål eller aflysning. Klik på "Tilføj" knappen og vælg det navn på listen som er relevant som kontaktperson for aktiviteten.
Begrænset antal deltagere
Du får også mulighed for at angive et maksimum for, hvor mange der kan deltage. Og du kan også vælge, at dine medlemmer må tage gæster med, og hvor mange de max må tage med i sådan et tilfælde. Er gæster ikke tilladt, så sæt et nul i feltet. Er der ikke nogen begrænsning på, hvor mange medlemmer som må deltage i begivenheden, indsætter du også bare et nul i det felt.
I tilfælde af, at der er en begrænsning på, hvor mange der kan tilmelde sig din begivenhed, så vil det tal, du indsætter som 'max antal deltagere' også komme til at figurere i aktivitetskalenderen for denne begivenhed. Og når dine medlemmer begynder at melde sig til, vil der komme endnu et tal på aktiviteten i aktivitetskalenderen som viser, hvor mange der er tilmeldt. Se billedet nedenfor.
Det grønne nummer er max antal deltagere, det grå er antallet af tilmeldte
Betaling for deltagelse
Skal der kræves betaling for deltagelse i din aktivitet, kan du sætte en pris på aktiviteten som derudover kan opkræves med det samme et medlem tilmelder sig online - eller den kan opkræves senere (læs mere om manuelle opkrævninger her), når aktiviteten er afholdt. Dette forudsætter, at man har vores "Pro-pakke" med onlinebetalingsmodulet og regnskabsmodulet.
Opret pris for deltagelse
Skal der betales for at deltage i begivenheden, skal du klikke på din aktivitet fra aktivitetskalenderen og derefter klikke på den sorte knap med tandhjulet i nederste venstre hjørne. På listen der åbnes, vælger du "Priser". Se billedet nedenfor.
Dermed åbnes prisindstillinger
Nu kan du fastsætte en pris for deltagelse i din begivenhed. I første drop down med 'betalingsregler' fastsætter du, hvornår betalingen og/eller tilmelding skal ske. Skal der betales med det samme, man tilmelder sig, så vælg 'kræv straks betaling". Du kan også vælge 'tilmeldes når regning er betalt'. Dvs. at deltageren ikke tæller som tilmeldt, før betalingen for deltagelse er overført.
OBS: Har man som medlem "Autotræk" opkræves beløbet ikke automatisk, i denne sammenhæng kræver det aktiv betaling.
Har jeres forening tilvalgt vores finansmodul, kan man i næste felt indsætte, hvilken konto som deltagerprisen skal bogføres på. Hvis ikke, så lad den være tom.
Det næste og sidste felt er her, du angiver din pris for deltagelse i begivenheden. Du kan vælge at indsætte én pris som gælder for alle, der tilmelder sig. Eller du kan udvælge specifikke hold/etiketter fra drop down listen og give de forskellige hold/etiketter, du vælger hver deres pris - hvis det er relevant med prisdifferenciering for din begivenhed. I sådan et tilfælde, klikker du bare på "Tilføj pris" knappen indtil, du har de hold/etiketter som skal have hver deres pris og derefter klikker du på tilbage.
Når dine medlemmer tilmelder sig, vil de så automatisk blive afkrævet den pris som passer til det hold/etikette, de hører til og som passer til den pris du har angivet for det hold/etikette i prisindstillingerne.
/Admin/Activity
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.