Opret betalingsmuligheder
Opret betalingsmuligheder for jeres medlemmer
I økonomimodulets indstillinger kan i angive, hvilke betalingsmuligheder i vil tilbyde jeres medlemmer, når de skal betale kontingent til jer. Der kan vælges mellem Bankoverførsel, Indbetalingskort (girokort) og Kreditkort. Sidstnævnte kræver at jeres forening er sat op til betalingskortbetaling via NETS og DIBS.
Kontakt support@gomember.com for at blive oprettet i Dibs
OBS! Der SKAL tilføjes minimum én betalingsform, for at der kan opkræves kontingent eller laves regninger til jeres medlemmer.
For at finde økonomiindstillingerne, skal du klikke på "Indstillinger" under punktet "Opkrævning" fra den sorte administrationsmenu:
Her kan du nu i området "Betalingsformer" vælge mellem de tre betalingsformer systemet kan håndtere på drop down listen. Klik på "Tilføj betalingsform" knappen, når du har valgt den, du vil oprette. Herefter vil du se en skabelon for den betalingsform, du valgte, som du skal udfylde for at oprette den. Du kan sagtens oprette mere end en mulig betalingsform - i sådan et tilfælde, skal du bare angive hvilken som i foretrækker og hvilke(n), der er alternativer.
Oprettelse af bankoverførsel
Vil i gerne køre med bankoverførsler, skal i udfylde nedenstående skabelon, når i har oprettet betalingsformen:
Indtast Banknavn, Kontonummer, IBAN og SWIFT. Og i tilfælde af, at dette ikke er den eneste betalingsmulighed jeres forening vil tilbyde medlemmerne, kan du markere afkrydsningsfeltet "Er alternativ", hvis i foretrækker at medlemmerne bruger betalingskort eller FI-kort og vil have en af de muligheder som primær betalingsform.
Oprettelse af Betalingskort
Vil i gerne køre med betalingskort/kreditkort, skal i udfylde nedenstående skabelon, når i har oprettet betalingsformen:
OBS! Denne skabelon kan kun udfyldes, hvis foreningen i forvejen har en konto hos DIBS! Oplysningerne som skal indtastes i de 4 første felter skal nemlig hentes fra jeres DIBS konto. Hvis du får brug for hjælp til at sætte DIBS op selv, kan du klikke her og få en nærmere forklaring. Hvis du vil logge på DIBS, så klik her.
Forklaring på DIBS felter:
- DIBS Merchant ID. Er jeres kundenummer hos DIBS.
- K1 og K2 er nøgler i kan finde ved at logge på DIBS med jeres login. Disse er kun nødvendige ved det gamle betalingsvindue. Brug K for at aktrivere det nye responsive betalingsvindue i stedet for.
- K er nøglen i skal bruge for at aktivere det nye responsive betalingsvindue. I kan finde den ved at logge på DIBS under "HMAC nøgle".
Herefter vælger i, hvilke betalingskort det skal være muligt for medlemmerne at betale med på jeres foreningshjemmeside. I kan sagtens vælge flere på én gang. Vil i gerne tilbyde jeres medlemmer at kunne betale med andre betalingskort/kreditkort end Dankort, skal i have en godkendelse til dette via NETS.
OBS! Hvis i vil køre med autotræk på medlemmernes betalingskort, når der skal opkræves kontingenter, skal dette først aktiveres i jeres konto hos NETS. Og i skal i sådan et tilfælde også huske at inkludere information omkring, at foreningen kører med autotræk fra medlemmernes betalingskort i jeres handelsbetingelser.
Skal jeres medlemmer betale for transaktionsomkostningerne ved træk på deres betalingskort, så kan i markere afkrydsningsfeltet "Medlemmer betaler transaktionsomkostninger". Hvis i ikke markerer dette afkrydsningsfelt betaler foreningen transaktionsomkostningerne.
TEST af NETS opsætning
Mens i venter på NETS' godkendelse af jeres ansøgning, skal i sætte online betalinger i "test modus". Dvs. at NETS nu kan afprøve om online betaling virker, før den tages "rigtigt" i brug. Og denne markering må først fjernes igen, når NETS har godkendt jeres ansøgning om online betalinger.
Oprettelse af FI-kort (Girokort)
Vil i gerne køre med FI-kort/Girokort betaling, skal i udfylde nedenstående skabelon, når i har oprettet betalingsformen:
Det eneste i skal indtaste er jeres kreditornummer. Og i tilfælde af, at dette ikke er den eneste betalingsmulighed jeres forening vil tilbyde medlemmerne, kan du markere afkrydsningsfeltet "Er alternativ", hvis i foretrækker at medlemmerne bruger betalingskort eller bankoverførsel og vil have en af de muligheder som primær betalingsform.
Husk at scroll ned og klik på "Gem" knappen, når du er færdig med opsætningen.
Hvordan ser det ud på fakturaen?
Hvis i har aktiveret DIBS betalingssystem, som gør at medlemmer kan betale med Dankort og/eller kreditkort, så vil i typisk gerne have, at de benytter sig af dette - men samtidigt ikke afskære jer fra at få medlemmer ind, der ikke har Dankort.
Denne udfordring løser i ved at tilføje Bankoverførsel eller FI-indbetalingskort som "alternative" betalingsformer under opsætningen af betalingsformer.
Det bevirker at "Gå til betaling", som leder medlemmerne direkte til betaling med Dankort, bliver den mest synlige på fakturaen (grøn knap). Dem der ikke har mulighed for at betale med Dankort, vil så kunne finde de "alternative" betalingsformer ved at klikke på "alternative betalingsmuligheder" linket.
/Admin/ChangeSite/Finance
Kommentarer
2 kommentarer
Jeg mangler generelt opdaterede vejledninger.
Jeg mangler oplysninger om, hvordan et medlem/alle medlemmer flyttes fra BetalingsService til betaling via MobilePay Subscription eller NETS Easy.
I øvrigt enig i Henriks bemærkninger.
Log ind for at kommentere.