Medlemmernes mulighed for at ændre egne data
Gør det nemt for foreningens medlemsadministrator
De mest gængse oplysninger er allerede editerbare for medlemmerne i deres personlige menu, når de vælger 'Ændre indstilliger'. De kan selv rette i deres navn, adresse, fødselsdato, tlf.nr., mailadresse og lægge et billede i systemet af sig selv - for det er systemet sat op til at give dem adgang til i deres profil som standard.
Men opretter i yderligere felter i medlemsadministrationen i jeres forening som i enten gerne vil have, at medlemmet selv sørger for at vedligeholde eller skal have mulighed for at se i sin profil (f.eks. uden at kunne ændre indholdet i feltet), så kan i også selv tildele adgang til flere eller nye felter i den oversigt som medlemmet selv kan ændre i for sin egen profil.
Sådan skal du gøre
Vil du give medlemmerne adgang til at kunne indtaste/vedligeholde data i standardfelter fra medlemsadministrationen eller nye felter, som du har oprettet i medlemsadministrationen, skal du åbne menupunktet 'Medlemmer', vælge 'Tilpas formularer' og klikke på 'Ændre egne indstillinger'.
Herefter åbnes den formular, som ligger bag den oversigt med felter, som medlemmerne ser og kan ændre i ved at åbne den personlige menu og vælge 'Ændre indstillinger'.
Disse trin skal du igennem (hvis du vil tilføje et felt til en eksisternede sektion):
- Klik på 'Tilføj element' knappen under den sektion, hvor du vil tilføje dit felt (i dette tilfælde har jeg valgt 'Person info')
- Vælg at tilføje et af de indbyggede standardfelter eller et af de 'egne' som du selv har oprettet i systemet
- Tag stilling til, om medlemmet kun må læse feltets indhold eller må rette i indholdet. Må der kun læses, så markér afkrydningsfeltet 'Kun læse'
- Brug pile-knapperne i højre side til at placere feltet i den rækkefølge, du ønsker for felterne
- Klik på 'Gem' knappen nederst på siden
Test hvordan det ser ud for medlemmerne
Du kan straks herefter teste, hvordan det nye felt er blevet placeret i 'ændre indstillinger' oversigten for medlemmerne ved at åbne din egen via den personlige menu i øverste højre hjørne. Hvis du valgte, at medlemmet kun må læse indholdet i feltet, så vil det være vist med grå baggrund som på billedet nedenfor. Dermed kan medlemmet ikke placere sin cursor i feltet og heller ikke ændre på indholdet i det.
Opret ny sektion til nye felter
Vil du gerne oprette en helt ny sektion til en række nye felter, du evt. har oprettet i systemet, så der kan fyldes informationer i dem for hvert enkelt medlem, skal du først oprette den nye sektion og derefter tilføje elementer til den. Du tilføjer ét element for hvert af de felter, som du gerne vil gruppere i sektionen.
Giv den nye sektion et sigende navn, for det bliver vist som overskrift i oversigten med felter som medlemmet ser. Opret herefter det antal elementer, du gerne vil have felter til en efter en - følg samme trin som beskrevet ovenfor.
/Account/ChangeSettings /Admin/Members
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.