Opret og rediger medlemmer
Hvordan vil du oprette nye medlemmer?
Der er flere muligheder for at oprette nye medlemmer i systemet på.
- Hvis i har rigtig mange, der skal oprettes på en gang, er det letteste at importere medlemmerne fra en Excel fil.
Læs mere om det under: Importér medlemmer. - Hvis i ønsker at medlemmer skal registrere sig selv på jeres side, så skal i aktivere "Online indmeldelse".
Læs mere om aktivering af online indmeldelse her. - I kan også oprette medlemmerne manuelt.
For at oprette et medlem manuel, skal du vælge "Medlemmer" og "Medlemsliste" fra den sorte administrationsmenu:
Her klikker du på . Nu vises en blank skabelon til oprettelsen af et nyt medlem som du skal udfylde.
I skabelonen er der følgende sektioner:
Personlige informationer
Her er det vigtigt, at i har e-mail og gerne medlemmets mobilnummeret, så i kan kommunikere med medlemmet. Fødselsdato og køn er også nødvendigt, hvis i vil opbygge hold og medlemsskaber ud fra alder, køn og evt. vil lade systemet 'autotildele' hold udfra alder og køn.
Hold / Medlemsskab
Her kan der tildeles hold. Hold kan også tildeles direkte på medlemslisten ved at klikke på + udfor medlemmet og vælge de relevante hold fra listen, som derefter dukker op.
Familie
Her registreres familiære tilhørsforhold. Det vigtige her er "Betaler", hvis der er flere medlemmer fra samme familie, kan én angives som "Betaler". Vedkommende vil så få regningerne tilsendt, så der kun kommer én regning per familie. Denne registrering sker automatisk, hvis der indmeldes flere fra samme familie ved "Online Indmeldelse".
Medlemsdata
Her angives brugerens brugernavn og kodeord til den online adgang. Hvis der ikke indtastes noget her, vil systemet selv danne både brugernavn og kodeord for medlemmet. Disse vil så kunne tilsendes til medlemmet fra "Send Mail" funktionen i medlemslisten. Læs mere om, hvordan du sender en mail med login informationer til medlemmerne her.
Regler
Her kan du opsætte regler omkring bookinger, hvis der er specifikke regler, der skal gælde for dette medlem. Har du også oprettet bookingregler på et hold, vil reglerne, du opretter for dette medlem overtrumfe holdreglen - men kun for dette medlem.
Status
Her kan et medlem blokeres, hvilket betyder at vedkommende ikke kan logge på siden, og ikke kan tilmeldes nogle aktiviteter. Dette bruges typisk ved manglende betaling af kontingent. Når et medlem markeres som blokkeret, kan der angives en tekst som det pågældende medlem kan se, hvis denne forsøger at logge på systemet. f.eks. "Du har ikke betalt kontingent. Din adgang vil blive åbnet, når vi har modtaget betalingen."
Medlemmet kan her også deaktiveres. Det bruges som alternativ til helt at slette et medlem fra medlemsdatabasen.
I "Noter" feltet kan der laves interne noter om medlemmet, som kun er tilgængelige for administratorer og holdansvarlige. Såsom dato for sendte rykkere til medlemmet osv.
Hvordan redigerer du medlemsdata på eksisterende medlemmer?
Du kan til enhver tid ændre de oplysninger som i har på de enkelte medlemmer i systemet ved at åbne medlemslisten, klikke på tandhjulet i højre side af oversigten og vælge "Ændre". Så åbnes skabelonen med alle data på medlemmet (samme som beskrevet ovenfor) og du kan nu ændre de data som skal ændres - eller tilføje en intern note i Noter feltet.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.