Styr adgangen til medlemslisten
Før du indsætter foreningens medlemsliste på hjemmesiden, er det en god ide at sætte regler op for, hvem der må se medlemslisten og de informationer, der står på den, da det er følsomme informationer som jeres medlemmer måske ikke har lyst til at dele med alle og enhver.
Begræns hvem der må se medlemslisten på hjemmesiden
For at begrænse eller sætte regler op for adgangen til medlemslisten, skal du i den sorte administrationsmenu vælge:
Herefter kan du i toppen af skabelonen som åbnes sætte din regel op for, hvem der må se jeres medlemsliste, når den er indsat på jeres hjemmeside.
Der er 4 forskellige muligheder at vælge imellem på drop down listen:
- Kun Administratorer
Medlemslisten vil ikke være tilgængelig for andre end administratorer. - Medlemmer, kan kun se andre fra samme hold og dem fra åbne etiketter
Medlemmer vil kunne se kontakttinfo for deres holdkamerater og etiketter, der er markeret som "kontakt åben", det vil typisk være trænere og bestyrelsen. - Alle der er oprettet som bruger
Medlemmer vil kunne se alle andre medlemmer på siden, uanset om de er på hold sammen. - Alle besøgende
Her vil medlemslisten kunne tilgås af alle besøgende på hjemmesiden, uanset om de er logget på eller ej. Dog vil der ikke være kontaktinfo at se, når man ikke er logget på. Besøgende vil udelukkende kunne se navnene og får mulighed for at sende en besked.
Indsæt medlemslisten i menuen
Ovenstående beskriver hvordan adgangen til medlemsslisten kan styres og begrænses. Men hvis der skal være adgang til medlemslisten for medlemmerne i foreningen, så skal der indsættes link til medlemslisten i hjemmesidens menu.
Du indsætter medlemslisten som menupunkt ved at vælge:
Du skal nu oprette et nyt menupunkt, klik på knappen "+ Nyt punkt" og i skabelonen indtaster du som vist:
I kan sætte menupunktets synlighed, så den f.eks. kun er synlig, når et medlem er logget ind - alle der ikke er logget ind, vil så ikke kunne se dette menupunkt. Sættes synligheden til "Alle" for menupunktet og har du lavet en regel for, hvem der kan se medlemslisten (som beskrevet øverst på denne side), så vil de som har adgangsret i forhold til den regel, der er sat, få en besked om, at de skal logge på for at se medlemlisten.
Husk at trykke på "Gem menuen" knappen, for at ændringen træder i kraft.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.