SEO optimering - forbedret placering i Googles søgeresultater
Indstillingerne for en side
Når du opretter en ny side (læs mere om at oprette sider her), så får du i toppen af skabelonen mulighed for at sætte indstillinger som "Titel" og data til søgeoptimering (SEO), såsom nøgleord og beskrivelse. Felterne til søgeoptimering folder sig ud, når du markerer "Vis avancerede indstillinger for siden".
Titlen på siden
Titlen er den overskrift siden får, samt det navn siden får i browseren (den kommer til at stå på fanebladet i browseren, hvis din browser arbejder med faneblade). Ønsker man ikke at vise titlen, så sæt flueben i "Skjul titel", så bruges den kun til navnet i browseren.
Eksempel på sidetitel i et browser faneblad:
Eksempel på sidetitel i faneblad
Google lægger stor vægt på sidetitler, så det er en dårlig ide at undlade at indsætte en titel på sine sider, hvis man gerne vil søgeoptimere dem og dermed sikre sig en bedre placering i Google's søgeresultater. Google kan sagtens "se" din sidetitle, selvom du har valgt at skjule den.
SEO indstillinger
For at Google bedre kan indeksere jeres side, og få jer op i toppen af søgningeresultaterne, skal i angive "Nøgleord" og "Beskrivelse" for jeres vigtige sider. Hvert nøgleord skal adskilles med et komma (,) og nøgleordene skal gå igen i indholdet på siden, for at give det bedste resultat overfor Google. Det mest optimale er, hvis du kan gentage dine nøgleord 3-4 gange i løbet af den tekst som du skriver på siden. Og dine nøgleord behøver ikke være enkeltord - det mest optimale er at bruge et par sammensatte ord som ét nøgleord.
Sidens beskrivelse er også vigtig at angive, hvis man gerne vil opnå bedre placering i Google søgninger - den vægter Google også ret højt. Og den bliver faktisk vist i Google's søgeresultater sammen med din sidetitel. Se eksempel længere nede.
Eksempel på Google søgeresultat:
OBS! Du behøver ikke søgeoptimere alle sider på din foreningshjemmeside. Du kan sagtens nøjes med at indtaste nøgleord og beskrivelser på foreningens mest vigtige sider.
Tilknyt Google Webmasterværktøj
goMember giver også mulighed for at forbedre jeres 'ranking' i Google søgeresultater ved hjælp af indsættelsen af en "Google site verification key". Dette kræver, at i opretter en konto hos Google's Webmasterværktøj. Når du har oprettet en konto, får du den 'nøgle' som du skal angive i "Web indstillinger" for at sætte dette op. Læs mere om Web indstillinger her.
Det er vigtigt, at du også husker at indsende jeres "site map" til Google Webmasterværktøj, for at få dette til at virke. Du skal angive denne sti "/sitemap.xml" under site map i Google Webmasterværktøj, så vil det fungere korrekt.
Opret en Google Webmasterværktøj konto via dette link: https://www.google.com/webmasters/?hl=da
/Admin/Page
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.