Indsæt nyhedsarkiv på hjemmesiden
Få alle foreningens nyheder vist i et arkiv
Du kan få goMember til automatisk at generere et nyhedsarkiv med alle de nyheder som foreningen har publiceret igennem tiderne. Dermed kan brugerne let gå tilbage og finde en ældre nyhed som de gerne vil læse igen.
Eksempel på nyhedsarkiv:
Listen består af klikbare overskrifter, som åbner de enkelte nyhedsartikler.
OBS! Du kan ikke sætte et nyhedsarkiv ind på en side på samme måde som du kan indsætte andre elementer på en indholdsside.
Indsæt nyhedsarkiv i menuen
For at få et nyhedsarkiv med på din hjemmeside, skal du indsætte det direkte i din menustruktur. Klik på "Indhold" i administrationsmenuen og vælg "Menu". Derefter opretter du et nyt menupunkt, hvor du henter kalenderen ind.
Nyhedsarkivet er et automatisk genereret modul i goMember og derfor skal du bare vælge "Nyhedsoversigt(/news/overview)" i "Menu URL/Link" feltet, så får du automatisk et arkiv indsat på det menupunkt, du har oprettet der indeholder alle de nyhedsartikler som foreningen har publiceret.
I feltet "Synlighed" kan du endvidere vælge om dine nyheder i arkivet kun må ses af medlemmer eller må ses af alle uanset, om de besøgende på siden er logget på eller ej.
Klik "Ok", når du har udfyldt felterne og du vil se dit menupunkt dukke op i menuen og kan nu teste det på foreningshjemmesiden.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.