Udviklingsønske: Begrænsning af afmelding fra aktiviteter
Udviklingsønske: Begrænsning af afmelding fra aktiviteter
Vi savner en bookingregel, der gør det muligt at begrænse, hvornår en deltager kan afmelde sin tilmelding.
I dag kan brugeren til enhver tid afmelde sig en aktivitet, hvilket let kan skabe den misforståelse, at afmeldingen også betyder, at købet annulleres, og betalingen automatisk refunderes.
I vores tilfælde er det ikke korrekt. Ifølge vores handelsbetingelser refunderes købte arrangementer ikke ved afmelding. Derfor oplever vi, at nogle brugere afmelder sig i god tro og efterfølgende forventer at få pengene tilbage.
Det ville være en stor hjælp, hvis man som administrator kunne vælge helt at deaktivere muligheden for at afmelde sig på udvalgte aktiviteter.
På den måde vil systemets adfærd bedre afspejle arrangørens handelsbetingelser og mindske risikoen for misforståelser hos brugerne.
Log ind for at efterlade en kommentar.
Kommentarer
0 kommentarer