Har i valgt vores Pro-pakke, kan i bruge systemet til at opkræve foreningens kontingenter. Her er det vigtigt, at der i økonomiindstillingerne bliver opsat betalingsmuligheder som enten kan være Dankort, bankoverførsel eller girobetalinger.
Hvis i vil bruge online betaling via Dankort, skal i have en indløsningsaftale med NETS og bruge DIBS som betalingsgateway for at det kan lade sig gøre i vores system.
Hvis i vil bruge bankoverførsel som betalingsform for jeres forening, lægger i bare jeres bankkontonummer ind i systemet under økonomiindstillinger. Og det samme er tilfældet hvis i gerne vil bruge girobetalinger som betalingsmåde.
I kan godt tilbyde jeres medlemmer, at de kan betale med alle tre muligheder eller med to af dem, hvis jeres forening f.eks. både har Dankort og bankoverførsel som betalingsmulighed. Så skal i bare angive den ene af mulighederne som værende 'alternativ', så den i helst vil have, at medlemmerne benytter bliver jeres primære betalingsmulighed og den som bliver vist på medlemmets regning, når der opkræves kontingent. Der vil så være information om en alternativ betalingsmulighed nævnt på regningen også, men længere nede, så medlemmet først ser jeres primære betalingsmulighed.
Læs vores guide om opsætning af betalingsmuligheder her.
/Admin/ChangeSite/Finance
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.